Terapi

I terapien arbejder jeg med en blid og respektfuld metode, hvor man som terapeut stiller de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter for at kunne give dig en større forståelse af dig selv og andre.

Målet med terapien er, at hjælpe dig med at opdage de ressourcer, som du har og hjælpe dig til at se dig selv som den unikke person du er.

Endvidere er det målet, at hjælpe dig til at udforske negative mønstre fra fortiden, således du kan bryde ud af de negative mønstre i fremtiden og føle større frihed, vitalitet og glæde.

Desuden vil jeg gerne hjælpe dig til at se på, hvad du ubevidst gør for at skræmme dig selv, og så du kan se, hvordan disse skræmmebilleder afholder dig fra at opnå det liv, som du ønsker.

Jeg vil hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine grænser, og styrke dine evner til at sætte grænser på en naturlig måde.

Desuden vil jeg hjælpe dig med at blive mere bevidst om det liv du lever, og hjælpe dig frem mod det liv, som du ønsker at leve.

Endvidere vil jeg hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine behov for f.eks. glæde, fællesskab og lignende og hjælpe dig til at styrke din egenomsorg og dit selvværd.

I terapien arbejder jeg både med børn, unge, voksne og familier.

Behandlingsmetoder
Den systemiske metode, hypnoseterapi,TFT ( Tankefeltsterapi), afspænding, eventyr, tankebilleder, tegninger, fortællinger, fantasirejser, transaktionsanalyse og mental træning.

Specifikt vedr. cancer
Jeg har en stor specialviden om kræft og om kræftoverlevere.